Lifte: Det oplagte alternativ til elevatoren.

Lifte kan være et fornuftigt alternativ til elevatorer, hvis der eksempelvis i det eksisterende byggeri ikke er plads til en elevator, eller hvis man blot ønsker et prisbilligt alternativ. En elevator i fuld størrelse er ikke altid lige praktisk i 2- og 3-etagers bygninger såsom villaer, små boligblokke og mindre offentlige bygninger.

En lift er en enkel, funktionel og billig løsning.

Vores udvalg i lifte omfatter lige fra enkle og diskrete trappelifte, til individuelt designede elevatorlifte med løft op til 15 meter og 6 stop. Med vores løsninger skabes tilgængelighed for alle mennesker inklusiv handicappede og gangbesværede – og til gods og varer.

Fordelen ved lifte er, at de kan placeres direkte på gulvet med en lille opkørselsrampe – modsat en konventionel elevator som altid udføres med en grube. Lifte er desuden underlagt mere lempelige regler end elevatorer og kører derfor med væsentlig lavere hastighed (max. 0,15 m/s). Alle vores lifte overholder til en hver tid bygningsreglementet i forhold til handicappede.

Generelt er installationen af en lift langt hurtigere og billigere end en konventionel elevator. Installation af en platforms- eller elevatorlift varer 1-5 dage afhængig af antal stop og løftehøjde, mens installering af en trappelift kan klares på 1-2 dage. En lift er sikkerhedsmæssigt fuldt ud på højde med en konventionel elevator, og lifte kan ligeledes udstyres med batteri-backup, så brugeren ikke sidder fast ved eventuel strømafbrydelse.

Lifte til ethvert formål.

Vores lifte hører til markedets mest støjsvage, driftssikre og strømbesparende. De er kendetegnet ved høj kvalitet, driftssikkerhed og innovativ teknologi. Med de mange designmuligheder i forhold til farver og interiør vil du kunne skabe en flot lift, som passer godt ind i netop dine omgivelser.